Leverandører

Det er efterhånden blevet meget populært at bestille måltidskasser hjem til sin privatadresse. Her får du et overblik over leverandørerne.

Leverandører

Det er efterhånden blevet meget populært at bestille måltidskasser hjem til sin privatadresse, og derfor er der i dag også et væld af forskellige leverandører at vælge imellem.

De har hver især deres forskellige forcer og kendetegn, og derfor får du her en introduktion til nogle af de forskellige leverandører af måltidskasser, der er på markedet.

Så bliver det forhåbentligt lidt nemmere for dig at finde ud af, hvorfra du skal bestille dine måltidskasser.

Tjek også denne guide til måltidskasser, hvor du kan blive klogere på de forskellige leverandører.

Uanset hvad du vælger, gør det madlavningen væsentligt nemmere og desuden sparer dig for en masse tid både i supermarkedet, med hovedet i kogebøgerne og i køkkenet.

Kokkens Hverdagsmad

For Kokkens Hverdagsmad er målet at gøre det nemt og hurtigt for dig at få god, sund og varieret mad på bordet. Når du bestiller mad herfra, får du således 4 komplette aftensmåltider, som blot skal varmes og anrettes, før de er klar til servering. Det vil sige, at du har maden klar på blot 20 minutters tid. Du får altså ikke engang en opskrift, du skal følge, men derimod en guide til, hvordan du varmer maden, så den hurtigt kan komme på tallerkenen. Denne guide kan du blandt andet finde inde i deres egen app, hvor du desuden har mulighed for at finde ernæringsoplysninger om retterne og anmelde de forskellige aftensmåltider.

Retterne fra Kokkens Hverdagsmad er udtænkt af en kok og en ernæringsekspert, så de er både sunde og velsmagende, og du kan også vælge en særligt sund løsning, hvor der er skruet ekstrameget op for mængden af grøntsager og ned for mængden af sukker og stivelse.

Kokkens Hverdagsmad er altså det oplagte valg for dig, der har en presset hverdag, og som derfor gerne vil have madlavningen klaret hurtigst muligt, så du i stedet kan bruge din sparsomme tid på andre ting. Her kan du få mad til blot en enkelt person, men også til den helt store familie, og er du i tvivl om, hvor stor jeres måltidskasse skal være, kan du bruge beregneren på deres hjemmeside, så I får lige nøjagtigt den måltidskasse, der passer til jeres behov.

Vil du læse mere om Kokkens Hverdagsmad, kan du gøre det her.

RetNemt

Det ligger i navnet: For RetNemt skal det gerne være ret nemt at få god mad på bordet. Derfor tager deres retter som udgangspunkt blot en halv times tid at tilberede, så det passer altså ganske glimrende ind i en travl hverdag. Nogle af dem kan sågar tilberedes på helt ned til 15 minutter, og det er helt perfekt til de dage, hvor der er møder eller fritidsaktiviteter på programmet.

RetNemt tilbyder 4 forskellige slags måltidskasser.

  • Familiefavoritter: Mad, som hele familien kan lide – både nye, spændende smage og kendte klassikere.
  • Hurtig: Ekstra hurtige retter til dig med en travl hverdag.
  • Vegetar: Til dig, der gerne vil spise sundt, grønt og mere klimavenligt.
  • Flexitar: Til dig, der gerne vil veksle mellem vegetarretter og sunde retter med fisk eller fjerkræ.

Læs her mere om RetNemt.

Aarstiderne

For Aarstiderne er økologi og bæredygtighed nogle af nøgleordene, og her får du altså måltidskasser med holdning.

Du kan således være sikker på, at kasserne er 100% økologiske – med undtagelse af eventuelle fisk, som naturligvis er fanget i det fri og derfor ikke kan være statskontrolleret økologiske.

Du har hos Aarstiderne mange forskellige måltidskasser at vælge imellem, og du kan således eksempelvis få en SlankeKasse eller en vegansk måltidskasse. Du kan også få en måltidskasse med lækker morgenmad til hverdagene, eller ligefrem en kasse med alle måltider og mellemmåltider til 5 af ugens 7 dage. Der er altså mange forskellige muligheder, og fælles for alle kasserne er, at de er økologiske og altid tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager.

Hos Aarstiderne har du desuden mulighed for at købe weekendkasser, så du nemt kan få ekstralækker mad i weekenderne eller kan have brunchen klar søndag formiddag. Derudover kan du bestille kasser med frugt og grønt igennem Aarstiderne, og disse kan naturligvis blive leveret sammen med din måltidskasse uden ekstraberegning.

Retterne fra Aarstiderne tager typisk 30-45 minutter at tilberede, men det afhænger meget af, hvilken måltidskasse du vælger. Vælger du eksempelvis ”KvikKassen” eller ”Kvik Vegetar”, er retterne klar på under en halv time, og vælger du ”VerdensKassen”, tager de omkring 45 minutter at tilberede. Skal det gå særligt hurtigt, kan du vælge ”10 MinuttersKassen”. Hos Aarstiderne kan du få måltidskasser både til en enkelt person og til den store familie.

Ud over at Aarstiderne blandt andet leverer måltidskasser til danskernes dørtrin, står de desuden bag nogle forskellige arrangementer og tiltag. Blandt andet har de startet foreningen Haver til Maver, som har til formål at uddanne børn i vejen fra marken til tallerkenen ved at lade dem dyrke deres egne grøntsager. Dette, deres to gårde i Danmark og de mange forskellige måltidskasser, kan du læse mere om på denne side.

Simple Feast

Hos Simple Feast har du to helt enkle valgmuligheder: Vegetarisk ugekasse eller vegansk ugekasse. Simple Feast har et mål om at være den mest bæredygtige måltidsløsning i hele verden, og derfor er der ingen kød at finde i nogen af deres retter.

Desuden er alting 100% økologisk, og de bruger hverken plastic eller flamingo til at levere deres mad i. Det er altså i sandhed en virksomhed med holdninger, som de bestemt ikke er bange for at stå ved.

Her får du hver uge 3 lækre veganske eller vegetariske retter, som alle er fuldkommen forberedte, så du kan have dem klar på blot 10 minutter. Retterne skal nemlig blot varmes eller anrettes, førend du kan sætte dig til bords – så kan du bruge din dyrebare tid på andre sjove ting.

Kasserne kan fås i valgmulighederne ”2-3 personer” eller ”4-5 personer”, og hvis der så er rester tilbage, kan de sagtens tages med på madpakke dagen efter. Retterne leveres naturligvis lige til din hoveddør, så det er nemt, hurtigt og enkelt at få smagfuld, plantebaseret mad på bordet, som er god for både dig og for miljøet.

Du får naturligvis instrukser med, når du modtager din ugekasse, så maden bliver lige som tiltænkt, og på deres hjemmeside kan du se menuen fra uge til uge. Her kan du læse meget mere om Simple Feast, deres koncept og om måltidskasserne fra denne leverandør.

Sundtakeaway

Hos Sundtakeaway er der fokus på de sunde måltider med masser af gode næringsstoffer og mindre sukker og fedt. Det er altså til dig, der gerne vil føre en sund livsstil, og som gerne vil have hjælp til hurtigt og nemt at klare dagens måltider.

Hos Sundtakeaway kan du nemlig ikke blot få leveret aftensmaden, men også både morgenmad, mellemmåltider og frokost. Alle retterne er klar til at spise – dog skal aftensmaden varmes, hvilket der naturligvis vil være instrukser med til. Det er altså enormt nemt at få spist sundt med denne løsning, og vil du ligefrem gerne tabe dig, kan du vælge en særligt tilpasset slankeløsning eller at få tilsendt en suppekur, som også kan hjælpe i forbindelse med et vægttab.

Sundtakeaway leverer mad to gange om ugen, og de leverer altid til tre dage ad gangen. Det vil sige, at du kan vælge at få mad leveret til tre eller seks dage på en uge alt efter dine behov og ønsker. Maden leveres altid i flamingokasser med is i, så maden kan holde sig frisk i op til 24 timer i leveringsemballagen. Det betyder, at du ikke behøver at være hjemme, når de kommer forbi med måltidskassen.

Er du vegetar, eller vil du bare gerne have mindre kød i din kost, kan du vælge en vegetarisk løsning. Der er altså lidt for enhver smag, og fælles for alle måltiderne er, at der er fokus på sundheden og de gode råvarer. Alle måltiderne er således udtænkte ned til mindste detalje i forhold til at give dig velsmagende retter med masser af saft og kraft, men uden unødvendige, tomme kalorier.

Vil du læse mere om de forskellige sunde løsninger og måske komme godt i gang med et vægttab eller en livsstilsændring, så kan du læse mere om Sundtakeaway lige her.

Skagenfood

Der er rigtig mange danskere, der synes, det er svært at få fisk på menuen. Fisk er ganske enkelt ikke en særlig stor del af den danske madtradition, og derfor er det for mange en udfordring at få kødet skiftet ud med fisk engang imellem. Det er imidlertid utroligt sundt at spise både fisk og skalddyr, og derudover smager det himmels. Netop af disse grunde er fisk hovedfokusset hos Skagenfood.

Her kan du således bestille måltidskasser med masser af lækker, frisk fisk i. Fiskene indkøbes som regel på de store fiskeauktioner i blandt andet Skagen og Hirtshals, og fordi de bliver indkøbt uden om forskellige mellemled, er der enormt høj kvalitetssikkerhed.

Alle måltidskasserne fra Skagenfood indeholder fisk, men vælger du at få en måltidskasse med mad til eksempelvis 3 eller 4 dage, vil der ligeledes være vegetariske retter eller retter med kød imellem. På den måde bliver der stor variation i madplanen, men du er sikker på at få masser af fisk, som både smager godt og giver dig masser af sunde næringsstoffer.

Alt tilbehøret og grøntsagerne til kødet eller fisken er økologisk. Det betyder, at du får mad, som er smækfyldt med vitaminer og mineraler og som for eksempel ikke indeholder pesticider.

Tilmed er retterne fra Skagenfood hurtigt klar til servering, og du vil faktisk kunne sætte dig til bords efter blot 10-30 minutter i køkkenet. Du vil naturligvis få opskrifter til de forskellige retter med i din måltidskasse, og derudover modtager du dem også på mail, så du nemt kan fremtrylle lækre retter med friske fisk.

Ud over måltidskasserne kan du her også bestille diverse ekstravarer samt frugt- og grøntkasser. De har for eksempel en frugt- og grøntkasse imod madspild, som indeholder overskudsvarer fra de måltidskasser, de sender afsted. For at råvarerne ikke blot bliver smidt ud, tilbydes du at købe dem til en ganske favorabel pris. Lyder Skagenfood som noget for dig, kan du læse mere om dem og deres mange lækre måltidskasser med fisk lige her.

Den Grønne Asparges

Hos Den Grønne Asparges er der fokus på de gode råvarer og kunsten at lave lækker mad fra bunden. De synes, man bør se, hvad man kommer i munden, og derfor er der ingen færdiglavet mad i deres måltidskasser. Til gengæld er der masser af lækre råvarer og udførlige opskrifter, så du nemt kan lave den gode mad helt selv.

Det betyder imidlertid ikke, at det tager lang tid at tilberede retterne i kasserne fra Den Grønne Asparges. Faktisk tager det som udgangspunkt blot 30-45 minutter, fra du går i gang, til du kan sætte dig til bordet. Vælger du Inspirationskassen, kan det dog tage op til 60 minutter, fordi der i denne måltidskasse er spændende og anderledes retter, som godt kan være lidt mere komplicerede end ellers.

Ellers kan du vælge Familiekassen, som byder på klassikere, som både børn og voksne vil holde af. Ønsker du en endnu sundere mulighed, kan du vælge Lightkassen, hvor der er ekstrameget fokus på de gode grøntsager og at minimere mængden af sukker og fedt. Der er altså tre forskellige valgmuligheder, og ændrer du mening i forhold til valg af måltidskasse, kan du naturligvis bare ændre din bestilling løbende.

Selvom Den Grønne Asparges ikke er decideret økologisk, er der altid i en eller anden udstrækning økologiske råvarer i deres måltidskasser, og derudover gør de meget ud af at handle deres råvarer lokalt. Således køber de for eksempel deres fisk hos den lokale fiskehandler og deres brød hos den lokale bager.

Hos Den Grønne Asparges kan du få mad til 2-6 personer til enten 3 eller 4 dage, og de leverer til hele landet inklusive de brofaste øer. Der er ingen bindingsperiode, så du kan nemt sætte dit abonnement på pause eller helt stoppe det, hvis du ønsker det.

Du kan læse meget mere om Den Grønne Asparges og deres måltidskasser lige her.

×

Netop nu: Få gratis en eksklusiv køkkenkniv til en værdi af 699 kr. ved din første bestilling hos Aarstiderne. Fri fragt og ingen binding. Besøg Aarstiderne her